Blog Image

Mine snapse

Hvorfor denne blog?

Jo altså. Jeg starter denne blog primært for mig selv, så jeg kan følge udviklingen i de snapse jeg får lavet, så jeg altid kan finde tilbage til "hvordan jeg har gjort" og hvad jeg nu ellers lige finder på at lægge op.

Mirabellesnaps

Snaps Posted on 12 Aug, 2019 18:25

I går fandt jeg nogle mirabeller i fri-natur og tænkte, at dem burde man da kunne lave snaps på 🙂 Så jeg fik plukket nogle stykker. Vaskede og udstenede dem.

Da jeg synes det smagte lidt melet/ grynet med alligevel godt, har jeg valgt at fryse halvdelen af mirabellerne i et par dage, for at se om det vil ændrer noget på smagen. Rønnebær bliver jo sødere af frost.

Så snapsen her bliver lavet på 9 hele mirabeller tilsat vodka. De skal trække 3-5 uger.


I morgen eller om et par dage, så prøver jeg at sætte de frosne mirabeller på vodka.



Valnøddesnaps 2.0

Snaps Posted on 12 Aug, 2019 18:18

I juli fik jeg startet en valnødsnaps, da jeg var på ferie på Langeland. Men jeg har bagefter funderet over, om valnødderne måske var for små. Så derfor besluttede jeg at lave en portion valnøddesnaps mere. Denne gang med valnødder på størrelse med små pærer.

Jeg 4-delte valnødderne og puttede dem på glas. Hvorefter vodkaen blev tilsat.

Der er cirka en 0,5 liter vodka. Jeg fik læst et sted, at det vil være godt med lidt “luft” i glasset, så derfor er glasset ikke fyldt op. Om det er rigtig eller ej, men nu bliver det afprøvet 🙂


Nu er det bare og vente 🙂

Jeg smider selvfølgelig ikke den første portion ud, da jeg jo ikke ved om den bliver god eller ej. Så det må tiden vise.