D. 13. oktober 2019 fik jeg sat en kastanjesnaps over. Desværre har det ikke været muligt at omtale den før nu. Om ikke så længe er der gået et år, hvor den så bliver filtreret og prøvesmagt. Men i skal da ikke snydes for nogle før billeder 🙂
Den her er startet på 8 ægte kastanjer, for det var hvad jeg kunne finde den dag. Men jeg synes det var alt for lidt, så ugen efter tog mor og jeg endnu en tur til kastanjetræet, hvor vi fandt en del mere.
Jeg ved ikke lige hvor mange flere vi fandt, men nok til at de ikke kunne være i det foregående glas. Derfor dette noget større glas.
Det var sådan set snapse-delen. Men jeg prøvede lige at sætte et par kastanjer på glas i jord for at se om der vil ske noget.
Om der skete noget får du at vide næste gang 🙂
Hej Kent
Endte den med at trække et helt år? Og har du brugt den som essens og tyndet op, eller bare drukket den rent?
Venlig hilsen Thomas
Hej Thomas!
Ja, jeg lod den trække et helt år.
Til at starte med brugte jeg den som essens, da jeg synes den var lidt stærk i det. Men nu har essensen stået i nogle år, og smagen er blevet mere og mere rund med tiden.
Så nu nydes den ufortyndet.
Venligst Kent
Hvordan er det gået med kastanjesnapsen😊
Hej Frank!
Det går rigtig fint. Og den smager fantastisk.
Forsøger at bruge de brugte kastanjer til en ny omgang snaps. Jeg kan ikke lige huske hvornår jeg satte den til at trække, men lader den trække i 2 år, så der er lidt tid til at tjekke om den også smager godt 😉
Venligst Kent
Bruger du spisekastanjer eller alm. hestekastanjer?
Hej Lars!
Tænker du for længe siden fundet ud af om det er en den ene eller anden type kastanje.
Men det er ægtekastanjer jeg har brugt, så altså spisekaskanjer.
Venligst Kent
Hej Kent !
Jeg er lidt i tvivl,skal kastanjerne skrælles inden de kommes i snaps og er Vodka som er billig sprit ikke lige så godt.Der er jo kommen i snaps som måske kan virke forstyrrende på smagen.
Venlig hilsen Gitte
Hej Gitte!
De kommer i hele. Altså med skræl.
Jeg har prikket dem hårdt med en gaffel, brug hansker, da du ellers får brune hænder.
Jeg lavede også en snaps, hvor jeg bare skar kastanjen i kvarte, det virker også fint.
Venligst Kent