Blog Image

Mine snapse

Hvorfor denne blog?

Jo altså. Jeg starter denne blog primært for mig selv, så jeg kan følge udviklingen i de snapse jeg får lavet, så jeg altid kan finde tilbage til "hvordan jeg har gjort" og hvad jeg nu ellers lige finder på at lægge op.

Mirabellesnaps (frosen)

Snaps Posted on 15 Aug, 2019 11:21

Nu har halvdelen af de mirabeller, som jeg plukkede d. 11. august, nu været 4 dage i fryseren.

Mirabellerne er kommet frossen i glasset og tilsat cirka den samme mængde vodka, som Mirabellesnapsen med ufrosne bær.

De er ikke optøet fordi, det er saften…altså vandet…i mirabellerne der er frosset til is.

Er spændt på om der kan smages forskel.



Mirabellesnaps

Snaps Posted on 12 Aug, 2019 18:25

I går fandt jeg nogle mirabeller i fri-natur og tænkte, at dem burde man da kunne lave snaps på 🙂 Så jeg fik plukket nogle stykker. Vaskede og udstenede dem.

Da jeg synes det smagte lidt melet/ grynet med alligevel godt, har jeg valgt at fryse halvdelen af mirabellerne i et par dage, for at se om det vil ændrer noget på smagen. Rønnebær bliver jo sødere af frost.

Så snapsen her bliver lavet på 9 hele mirabeller tilsat vodka. De skal trække 3-5 uger.


I morgen eller om et par dage, så prøver jeg at sætte de frosne mirabeller på vodka.



Valnøddesnaps 2.0

Snaps Posted on 12 Aug, 2019 18:18

I juli fik jeg startet en valnødsnaps, da jeg var på ferie på Langeland. Men jeg har bagefter funderet over, om valnødderne måske var for små. Så derfor besluttede jeg at lave en portion valnøddesnaps mere. Denne gang med valnødder på størrelse med små pærer.

Jeg 4-delte valnødderne og puttede dem på glas. Hvorefter vodkaen blev tilsat.

Der er cirka en 0,5 liter vodka. Jeg fik læst et sted, at det vil være godt med lidt “luft” i glasset, så derfor er glasset ikke fyldt op. Om det er rigtig eller ej, men nu bliver det afprøvet 🙂


Nu er det bare og vente 🙂

Jeg smider selvfølgelig ikke den første portion ud, da jeg jo ikke ved om den bliver god eller ej. Så det må tiden vise.



Valnødsnaps

Snaps Posted on 09 Jul, 2019 10:37

D. 2. juli 2019 besøgte Laura, Maja, Jens og jeg Medicinhaverne i Tranekær, Langeland. Her fandt jeg et valnøddetræ med små fine valnødder på. Jeg tænkte, omend frugterne nok er lidt for små, at det vil være en dejlig souvenir og et langtvarrigt minde. Så jeg snuppede en 8-10 stykker.

Tilbage på campingpladsen, blev frugterne vasket og stukket med en gaffel. Note: Brug handsker ellers får man sorte fingre.


Valnadderne ser smukke ud i glas og vodka.

Allerede 5 dage efter er det smukke forsvundet 🙁

Nu er jeg spændt på hvordan den udvikler sig. For ifølge eksperterne ændrer den sig også til brun. Nu må vi se.

Her lige mit kreative indslag. Håber i kan se det er en valnød jeg har tegnet.



Døvnældesnaps blandingsforhold

Snaps Posted on 27 Jun, 2019 09:42

Så kom turen til døvnældesnapsen (22/6-19). Jeg har modificeret min prøvesmagningsmetode lidt. Jeg har simpelthen skrottet de 2 første blandingsfohold, så de jeg har prøvesmagt har blandingsforholdene 1:2, 1:3 og 1:4.


Jeg er bestemt ikke fan af denne snaps, men det er selvfølgelig også forskel på hvad hver især kan lide, men her lidt om min oplevelse 🙂

1:2 Duftede sød, næsten honningaktig, farven let gylden og smagen sød, for sød efter min smag og den afsluttes med lidt skarphed.

1:3 Duftede kun sød, farven let gylden, og den smagte sød og skarp.

1:4 Duftede sød med let strejf af sprit, farven let gylden, og den smagte også sød og skarp, lidt efter kom der en god varme, hvilket nok har mere med mængden af snaps jeg har drukket.

Jeg hælder lidt mellem 1:3 og 1:4.

Jeg håber snapsen udvikler sig til det bedre. Men det må tiden vise.



Skovmærkesnapsens blandingsforhold

Snaps Posted on 14 Jun, 2019 11:38

Så fik jeg endelig taget mod til mig :-).
Jeg fik fundet blandingsforholdet mellem Skovmærke-essensen og vodka.

Jeg startede med 5 snapseglas med ren skovmærke-essens i den første, så blandingsforholdet 1:1 i nr. 2. 1:2 i nr. 3. 1:3 i nr. 4 og 1:4 i nr. 5.
1 = til 2,5 ml.

Jeg noterede duft, farve og smag for hvert glas.
Duften gik fra meget sød til sød med lidt sprit duft.
Farven er gullig/klar for dem alle.
Smagen var mere besværlig.

Jeg smagte og smagte og blev mere og mere forvirret. Men jeg måtte se at få valgt nogle fra.

5. pladsen blev essensen. Den er alt for sød.
4. pladsen blev 1:1. Ikke den store forskel fra essensen, den fik dog et lille bid til sidst.
3. pladsen blev 1:2. Sød og lidt skarp. Giver en lille smule varme.
1. pladsen blev delt. 1:3 og 1:4 smags er meget tæt på hinanden. De er begge både, søde, lidt skarpe og giver lidt varme.

Mit blandingsforhold bliver 1:4 fordi essensen holder længst ved denne blanding.

Det var interessant at prøvesmage på denne måde, da jeg virkelig skulle forsøge at lægge mærke til alle små forandriger. Og for katten det er svært når jeg ikke er vanttil at bruge mine smagsløg til så små nuancer. Glæder mig til at blive bedre.



Syrensnaps filtreret

Snaps Posted on 13 Jun, 2019 19:41

Igår, d. 12. maj, fik jeg filtreret min syrensnaps. Den har trukket i 1 måned.

Den har fået en rigtig flot rav-aktig farve. Den dufter sødt og den smager honningaktig, altså sød, med lidt skarphed.


Så flot en farve 🙂



Kvan snaps og smagning af Syren snapsen

Snaps Posted on 23 May, 2019 22:08

Den 20. maj, havde jeg besøg af min bedstevens steddatter Laura. Vi var en tur i Haderslev dampark, hvor der er en urtehave med forskellige ting. Her står bla. urten Kvan. Jeg havde aldrig smagt Kvan før og tænkte derfor, ” den må være god i snaps” 🙂
Så Laura og jeg plukkede lidt, fik det vasket og lagt i vodka.

Laura snapsen, som den nu hedder i min verden, skulle sådan set kun trække et døgn, men den har fået lidt flere døgn hos mig, nemlig 3. Hvilket jeg ikke synes gør noget, for jeg har i dag fået smagt på den og besluttede at filtrere den.

Den dufter af gran, skov og fugt og farven er blevet smuk grøn. Smagen har jeg kun en kommentar til udover at jeg ikke kan definere smagen, men den smager godt.


Ved samme lejelighed fik jeg også lige smagt på Syren snapsen.
Den dufter sødlig af syren, farven er blevet gylden næsten brun. Den er skarp i smagen i begyndelsen men ændrer sig til sød og blød til sidst.



« PreviousNext »